this post was submitted on 27 Feb 2026
13 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1381 readers
57 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] drkt@scribe.disroot.org 9 points 7 hours ago (1 children)

Jeg var til et infomøde ang. 2 vindmøller og en solcellepark, der skal bygges i nærheden, i går aftes. Jeg var blevet inviteret fordi jeg har bopæl inden for 10km. Lige groft nok, nu hvor jeg bor midt i byen, men ok. Det kunne da være sjovt.

Der kom måske 80-100 personer. Gennemsnits-alderen kan ikke have været under 70...

I Q&A sektionen var det som at facebook kommentarspor. Alle havde lige en fiks kommentar on hvor meget vindmøller larmer, hvordan de forurener jorden, hvordan batteri-anlæg er farlige, at solceller er så skide grimme, osv.

--

Det var dog det hele værd, da en person rejse sig med mikrofonen, tydelige meget vred, og sagde:

Jamen bliver der så også lavet målinger på støj efter vindmøllerne er bygget for at sikre at i forbliver inden for de grænser der er sat?

Hvor til repræsentanten svarede tydeligt "Ja."

Det var ikke nok.

Det stoler jeg ikke på! Hvad skal vi gøre hvis det ikke er sandt?

Hvis du mener at vi har gjort en fejl i opfølgende målinger, så skal du tage fat i byrådet, og så vil de-

De lytter heller ikke til os! De har aldrig lyttet til os!

En meget stor og bredskuldret mand rejste sig op fra forreste række, bad om mikrofonen fra repræsentanten og sagde "God aften. Jeg er fra byrådet"

For satan der blev stille. Personen mumlede et eller andet og satte sig ned. Det viser sig at der faktisk ikke var mindre en 4 personer fra byrådet til stede.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 7 hours ago (1 children)

Kæft det lyder tåkrummende. Forhåbentlig er det noget der vil blive bedre efterhånden som den generation forsvinder, for den der nimby-agtige konspirationsteori er sgu lidt trættende.

[–] drkt@scribe.disroot.org 3 points 7 hours ago

Jeg tror altid, at det segment ville eksistere. Det er vel selvselektionsbias, at give besked til alle i et område, at nu kan de komme ind og høre mere om de nye vindmøller. Alle der er påvirket har allerede været igennem processen, og de fleste er vel ligeglad. Så er der dem tilbage, som virkelig synes at vindmøller og solceller er djævlens eget makværk. Det er vel kun dem, der gider tage af sted.