this post was submitted on 27 Feb 2026
13 points (100.0% liked)
Feddit.dk
1381 readers
57 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Ferietid!
I går startede en utrolig oplevelsesrig tur ned gennem Danmark og rundt i Nordtyskland. DSB leverede, som sædvanlig, en forsinkelse på to timer; hvilket bød på sved, grin og en fornyet vanvittig oplevelse i et tog: Lige omkring Padborg vågner den mindste, formentlig af mareridt. Det var en smule højlydt, som en halvandenårig nu kan lyde. Min kone begynder at trøste den bette, midt i mor og fars fortrøstende blikke, små-talende sange og den vidunderlige "så så så"... lige der tysser en ældre dame på min søn... Havde vi siddet i stillekupeen, kunne jeg forstå det. Havde vi siddet på hendes skød, kunne jeg forstå det. Havde det været det 27. skrig i biblioteks-vognen, kunne jeg forstå det. Men her: bagerst i vogn 22, i de tilordnede familiesæder, bliver min søn tysset på, efter han har sovet 1,5 time og de andre unger har tegnet, leget lidt og været som børn nu engang er.
Lige først får hun øjnene (damen!) I ved, "Ej, seriøst, ha' lidt forståelse!" Min søn får ro, men så... kommer tur nummer to. Damen kigger, ryster på hovedet og tysser igen, ned i sin bog denne gang. Men ved tur nummer tre!! Ganske rigtigt, hun tysser igen. Nu højere end før. Face straight on. Med "the finger of tys". Jeg er normalt et fornuftigt menneske med forståelse for medmennesker. Men her knækker det for mig. Jeg hæver min stemme, ret højt ift. et tog, og siger: "Hvad fanden er dit problem? Du sidder i familievognen. Hvad med at flytte dig?" Damen svarer uden tøven: "I kunne have respekt for andre i det offentlige og lade jeres larmende børn blive hjemme." Heldigvis kommer resten af kupeen til undsætning og beder hende om at flytte sig. Vi får ro på den lille, lige efter hun er gået. Vi kommer ned i Tyskland, finder alternative tog og busser, og ankommer til Kiel med humøret højt.
Bonusinfo: For en måned siden bestilte jeg en ny fambed (en speciallavet familieseng til samsoveri). Vi havde aftalt, at hvis de leverede omkring disse datoer, ville de vente til efter ferien. I dag får jeg besked fra Bring: "Din pakke er leveret."
Tak til gode naboer, der tog imod og har ekstra nøgle.
Men hey, det er fredag, og jeg er på ferie. Alt er godt. Ungerne leger, jeg drikker tysk øl, og jeg har lige fået en af de bedste veganske burgere i mit liv. Det kan tyskerne altså!
Fed historie. Godt at du sagde fra, og godt at andre i kupeen holdt med jer. Det fortjente i.
Fedt med sådan en familieseng! Det bedste vi gjorde, da vores drenge var mindre, var at lave ét stor soveværelse med 2 dobbeltsenge i. Der sov vi i flere år sammen. Ungerne sov super godt, og var trygge. Vi skulle have gjort det noget før end vi gjorde. Den mindste var nok omkring 5 da vi gjore det. Det hjalp på den store også. Det var nogle gode år.
Tysk øl er altså også rigtig godt! Skål!