Jeg skrev tidligere en kommentar om min egen oplevelse med folkeskole og privat skole, og da jeg synes det er relevant her deler jeg det lige igen. Mit budskab er i bund og grund at jeg til dels er enig og til dels uenig. Jeg tror ikke at folkeskolen eller samfundet fik ret meget ud af det hvis jeg var blevet i folkeskolen. Men det at udsatte børn med resoucestærke forældre kan søge væk gør kun problemet større for de udsatte børn der efterlades.

Jeg endte selv med at gå på privatskole de sidste tre år af grundskolen. Det var ikke af mine forældres gode vilje, da min mor var folkeskolelærer og principielt gerne ville støtte og gøre brug af folkeskolen. Der skete desværre bare det at jeg gik på en rigtig god folkeskole som kun havde klassetrin noget af vejen, hvor efter eleverne fortsatte på en større skole i området. Den større skole havde dog problemer med inkompetent ledelse, for få ressourcer og en kultur blandt elever og lærere som lagde op til dårlig opførsel. I engelsk rettede klassen flere gange lærens grammatiske fejl, mobning og voldsomme vaskere var normalt og for min nærmeste ven som nu gik i en parallel klasse betød det at han blev hjemme omkring halvdelen af tiden i gennemsnit, men værre og værre i løbet af skoleåret. Den massive mobning kunne der ikke gøres meget ved da ledelsen ikke havde lærenes ryg og ikke gjorde nogen betydelig indsats på området. Min kammerat og jeg fik heldigvis plads på samme privatskole hvor der lige pludselig blev mulighed for at trives i skolen igen både socialt og fagligt.

Jeg ville ønske at udviklingen med at flere søger mod privatskoler blev set af politikerne som et opråb om problemerne i folkeskolen. Så kunne det være at de ville bruge nogle ressourcer på at løfte folkeskolen til et niveau hvor børn som jeg var ville være rummet af den. Jeg tror desværre blot at det kommer til at betyde at de vil bruge inklusion som spareøvelse endnu en gang og gøre problematikken endnu større.