Artiklen beskriver den stigende udvandring fra den danske folkeskole til alternative skoleformer. Statistikken viser, at ca. 26 % af alle danske elever i 2024 ikke længere går i en almindelig folkeskoleklasse (mod 19 % i 2008). Udviklingen skyldes både vækst i fri‑/privatskoler og i specialtilbud. Der er betydelige geografiske forskelle (fx 38 % i Gribskov Kommune). Politisk debat fokuserer på, hvordan man kan forbedre folkeskolen: forslag om mindre klassestørrelser, øget ressourcetildeling og bedre inklusion. Eksperter fra VIVE advarer om et “tipping point”, hvor folkeskolen mister sin rolle som folkets skole, især fordi ressourcestærke forældre i højere grad vælger alternativer.

Analysen peger også på en social skævhed: børn fra højere indkomstgrupper fravælger i højere grad folkeskolen, mens andelen af elever i specialtilbud stiger, hvilket belaster skolernes økonomi. Forskere som Pia Ringø understreger, at krav om fleksibilitet, hurtige skift og høje sociale forventninger især rammer neurodivergente elever, som ofte får for sen hjælp. Alt i alt beskriver artiklen hvordan, folkeskolen står over for strukturelle udfordringer, både demografiske og politiske, og at der er et presserende behov for reformer, der kan sikre kvalitet, inklusion og lighed i grundskoleuddannelsen.

En ny undersøgelse blandt 7.000 privatansatte djøf’ere viser, at 48 % af både mænd og kvinder har forhandlet løn det seneste år. Ambitionen er altså den samme – men resultaterne er det ikke.

I ikke-chefstillinger er den uforklarede lønforskel 6 % (ca. 50.700 kr. om året). På chefniveau stiger forskellen til 8,5 % (ca. 101.400 kr. om året). Lønforskellen starter allerede i studiejob, hvor kvindelige studentermedhjælpere får ca. 2,8 % mindre.

Kvinder og mænd går lige aktivt ind i den første lønforhandling, og omtrent lige mange får opfyldt deres ønsker – men forskellene vokser senere i karrieren. Forskere peger på ubevidste mekanismer på arbejdspladsen som en central forklaring: Kvinder får oftere ikke-meriterende opgaver (fx referater, temadage), mens mænd får opgaver tættere på kunder og indtjening. Disse forskelle påvirker senere lønsamtaler og karriereudvikling.

Arbejdsgiverorganisationen DA afviser bevidst forskelsbehandling, men anerkender, at kønsforventninger og arbejdsopgaver spiller ind. Nye EU-regler betyder bl.a., at større virksomheder skal rapportere om lønforskelle og dokumentere dem, hvis de overstiger 5 % uden objektive forklaringer. Det kønsopdelte arbejdsmarked – hvor kvinder typisk arbejder i offentlige omsorgsfag og mænd i private virksomheder – skaber de største lønforskelle.

Fødevarechecken er vedtaget og valget er nu udskrevet