Tre og et halvt år efter at SVM-regeringen tiltrådte, viser en ny opgørelse fra tænketanken Institut for Reguleringsstudier (IRES), at regeringen ikke har levet op til sit eget regeringsgrundlag. I grundlaget lovede regeringen at overholde en vejledende høringsfrist på fire uger (28 dage) som "klar hovedregel". Korte frister kritiseres for at være et demokratisk problem, da de hindrer organisationer i at give kvalificerede svar. Til gengæld viser tallene, at hver tredje lov eller bekendtgørelse i perioden har haft en kortere høringsfrist. Samlet set har 13 ud af 27 ministerier haft over 25 % af deres høringer med for korte frister.

De værste overtrædere IREs opgørelse viser, at især følgende ministerier har haft den højeste andel af høringer med frister under de anbefalede 28 dage:

Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri: 57,8 % (240 af 415 høringer). Ministeriet for Grøn Trepart: 56,9 %. Beskæftigelsesministeriet: 45,7 %. Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 44,1 %. Social- og Boligministeriet: 43,2 %.

Anna Bak Jäpelt fra Danmarks Naturfredningsforening (som er storleverandør af høringssvar) udtaler, at korte frister skaber pres og ofte umuliggør en dybdegående analyse af tunge dokumenter. Hun bekræfter, at der er vedtaget lovgivning, hvor foreningen ikke har nået. Direktør Jonas Herby fra IRES konkluderer, at hvis ambitionen var at levere god lovkvalitet, er regeringen ikke lykkedes med det, selvom andelen af korte frister er faldet lidt de seneste år.

Oh the irony: Da Politiken kontaktede Fødevareministeriet (det ministerium med flest korte frister) for en kommentar, kunne ministeriet ikke svare inden for den korte høringsfrist (deadline), som avisen udstak.

Trump-administrationen har indgået en aftale med det amerikanske justitsministerium (DOJ), som ifølge forskere i statskundskab og jura udfordrer den amerikanske forfatning og magtens tredeling. Aftalen har tre hovedelementer:

1. Immunitet for Trumps skatteforhold: Justitsministeriet frafalder alle skattekrav mod Trump, og USA er "for altid afskåret" fra at undersøge eller retsforfølge Trumps skatteforhold. Det samme gælder hans sønner og Trump-organisationen. Dette giver Trump immunitet på privatøkonomiske områder, hvilket går videre end en højesteretsdom fra 2024, der kun gav immunitet for officielle handlinger.

2. Kompensationsfond på 1,776 mia. dollars: Beløbet refererer symbolisk til år 1776 (USAs grundlæggelse). Fonden skal kompensere Trump-allierede, der mener sig uretmæssigt forfulgt — blandt potentielle ansøgere er deltagere i stormen på Kongressen 6. januar 2021. Fondens bestyrelse udpeges udelukkende af præsidenten og kan fyres uden begrundelse.

3. Manglende skattekontrol: Aftalen betyder, at der ikke længere er offentlig kontrol med Trumps selvangivelser, hvilket bryder med en tradition om årlig revision af præsidentens skat.

David Super, juraprofessor ved Georgetown University, og David Szakonyi, lektor i statskundskab ved George Washington University, ser aftalen som et udtryk for, at justitsministeriet i praksis fungerer som Trumps personlige advokatkontor, og at den reelle praktiske betydning af immuniteten er sekundær — da Trump allerede kontrollerer de myndigheder, der skulle kunne undersøge ham. Det er et led i en systematisk svækkelse af retsstaten.