Skoleforsker Louise Klinge kalder regeringens forslag om ”lilleskolen” – små klasser på 14 elever fra børnehaveklasse til 3. klasse – for en god investering i børn, men kritiserer samtidig udspillet for at være populistisk og løsrevet fra andre nødvendige tiltag. Hendes første hovedpointe er at daginstitutionerne er for svage Klinge mener, at problemer med uro og larm i skolen opstår allerede i daginstitutionerne, hvor børn ikke får nok støtte til at lære selvregulering og impulskontrol. Hun vurderer, at politikerne burde styrke kvaliteten i dagtilbuddene først, da det er fundamentet for en god indskoling.

Derudover mener hun, at lærernes kompetencer er utilstrækkelige Hun peger på, at hver femte underviser i folkeskolen mangler læreruddannelse, og at selv uddannede lærere ikke altid er klædt ordentligt på. Kun 8 procent af nyuddannede lærere føler sig rustet til at håndtere børnekonflikter. Uden investering i bedre lærerkompetencer vil små klasser ikke have stor effekt, siger hun. På samme måde har mange skoler allerede to voksne i de mindste klasser, hvilket giver fleksibilitet. Hvis ”lilleskolen” betyder én voksen til 14 børn, kan det blive sværere at differentiere undervisningen. Hun er også bekymret for de fysiske rammer, da mange skoler allerede mangler plads.

Endelig er der potentielt udfordringer ved klassesammenlægninger. Når eleverne når 4. klasse, vil de sandsynligvis blive samlet i større klasser op til 28 elever. Det kan være belastende for børns relationer og trivsel, og Klinge beskriver, at børn ofte oplever klassesammenlægninger næsten som en skilsmisse.