Tre og et halvt år efter at SVM-regeringen tiltrådte, viser en ny opgørelse fra tænketanken Institut for Reguleringsstudier (IRES), at regeringen ikke har levet op til sit eget regeringsgrundlag. I grundlaget lovede regeringen at overholde en vejledende høringsfrist på fire uger (28 dage) som "klar hovedregel". Korte frister kritiseres for at være et demokratisk problem, da de hindrer organisationer i at give kvalificerede svar. Til gengæld viser tallene, at hver tredje lov eller bekendtgørelse i perioden har haft en kortere høringsfrist. Samlet set har 13 ud af 27 ministerier haft over 25 % af deres høringer med for korte frister.

De værste overtrædere IREs opgørelse viser, at især følgende ministerier har haft den højeste andel af høringer med frister under de anbefalede 28 dage:

Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri: 57,8 % (240 af 415 høringer). Ministeriet for Grøn Trepart: 56,9 %. Beskæftigelsesministeriet: 45,7 %. Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 44,1 %. Social- og Boligministeriet: 43,2 %.

Anna Bak Jäpelt fra Danmarks Naturfredningsforening (som er storleverandør af høringssvar) udtaler, at korte frister skaber pres og ofte umuliggør en dybdegående analyse af tunge dokumenter. Hun bekræfter, at der er vedtaget lovgivning, hvor foreningen ikke har nået. Direktør Jonas Herby fra IRES konkluderer, at hvis ambitionen var at levere god lovkvalitet, er regeringen ikke lykkedes med det, selvom andelen af korte frister er faldet lidt de seneste år.

Oh the irony: Da Politiken kontaktede Fødevareministeriet (det ministerium med flest korte frister) for en kommentar, kunne ministeriet ikke svare inden for den korte høringsfrist (deadline), som avisen udstak.