Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Tak for heads up.
Jeg mener ikke kun det økonomiske aspekt af AI, men mener simpelthen det koster for mange ressourcer i forhold til hvad vi som samfund vinder på det her. Uanset om der er nogle tech firmaer der bliver rige..
Ja, især fordi det ikke er vores samfund der vinder noget. Det er nærmere amerikanske (eller måske kinesiske) tech-virksomheder der vinder på det (hvis de da ender med at vinde på det).
Det er faktisk hvad man jo nu om dage kalder "teknofeudalisme". Yuval Noah Harari forklarer det rigtig godt i sin bog Nexus, som jeg læste for nyligt. Hans konklusion er dybest set at vi ser ind i en fremtid hvor økonomisk magt (måske al magt) i stigende grad vil blive koncentreret i de steder hvor information samles og processeres. Fx al det data som AI-firmaerne indsamler og processerer i USA.
Det står i stor modsætning til hvordan koloni-tiden foregik hvis man går et par hundrede år tilbage. Der kunne man vinde meget ved at lave en mine eller finde andre råstoffer i en koloni. Men den slags havde en tendens til også at bygge samfundet i kolonien op (altså der var arbejde til dem der var i kolonilandet) og på et tidspunkt blev de så uafhængige og kunne bruge de infrastruktur der var bygget op.
Det kan man ikke med den "AI-kolonialisme" vi ser i dag. Stormagterne indsamler og processerer en masse data fra alle deres "informations-kolonier", inklusive Europa. Men der opbygges ikke nogen gevinst for Europa eller de andre kolonier. Al magten og økonomien og de andre fordele samles i Silicon Valley, ikke i København eller Paris.
Jeg kan virkelig anbefale at læse den bog for at høre mere om emnet.