Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Interessant og fedt for Lolland! Det kunne jo sagtens bruges som inspiration for resten af landet, hvis det virker. Men det undrer mig lidt, at de fremstiller den socioøkonomiske baggrund som en ny opdagelse og der der skulle være afgørende? For os, der voksede op i 90’ernes folkeskole især ude fra det mørkeste Jylland med forældre, der måske slet ikke havde 9. klasse (min far havde den f.eks. ikke) var det jo en kendsgerning, at uddannelsesbaggrunden satte rammerne for, hvordan man klarede sig.
Så spørgsmålet er vel: Hvad er egentlig nyt her? Er det, at vi nu har data, der bekræfter det, vi altid vidste? Eller er det, at folkeskolereformen med alt sit fokus på digitalisering, trivsel og "moderne" pædagogik har glemt at tage højde for de basale, sociale uligheder?
Jeg har ogsp tænkt ift pigerne: Hvad motiverer egentlig de her børn? For hvis skolen kun føles som en lang række prøver og forventninger, der ikke giver mening for dem, så dumper de uanset køn...
Jeg gætter på, uden at være sikker, at de kun har haft data på det socioøkonomiske, så de har ikke været i stand til at teste andre korrelationer. Man kan jo omvendt også sige, når nu det er så gammelkendt en sandhed, at ens baggrund påvirker hvordan man klarer sig i skolen, skulle vi måske arbejde endnu hårdere for at udligne nogle af de forskelle. Om det er igennem yderligere undervisningsdifferentiering, lektiecafeer, nye prøveformer etc., ved jeg ikke, men det virker som et område, der bør sættes ind på.
Heh som en der var jævnt skoletræt meget tidligt tror jeg ikke man skal tænke for længe over motivation og mening...