Jeg er dybt bekymret for, at omstillingen af gymnasiet til at håndtere kunstig intelligens foregår med udgangspunkt i, at det ikke må koste noget, og at de dominerende og styrende stemmer forsager alt, der har med kunstig intelligens at gøre. Sprogmodeller udfordrer primært, fordi vores elever i fremtiden ikke selv har et basalt niveau af viden og færdigheder, da de springer den hårde og kedelige proces over. Det basale niveau af viden og færdigheder er nødvendigt for at kunne vurdere et output senere hen, så det er vigtigt, at vi får tydeliggjort, at det er dumt at bruge sprogmodeller til at omgå det.

Det kan gøres på flere måder. Den bedste, tror jeg, ville være, at skoleåret inddeles i tre prøveperioder, hvor eleverne afleverer skriftlige produktioner under ordnede forhold. Her vil de tidligere finde ud af, at det giver bagslag løbende at bruge AI til at lave afleveringer. Som det er nu, finder mange elever først ud af, at de ikke kan det, der kræves, i slutningen af 2.g til en skriftlig årsprøve.

Dernæst tror jeg, at der skal være flere eksaminer uden hjælpemidler, fx flere mundtlige. Samtidig bliver vi nødt til også at træne eleverne i en fornuftig brug af AI. Det vil give god mening at træne løbende, men først egentlig at eksaminere de færdigheder i 3.g. Gerne i flere fag.

En sådan justering af gymnasiet er omfattende, og det vil koste penge, men for mig at se er det nødvendigt med ordentlige løsninger, som tydeliggør, hvad rigtig kunnen og viden er. Det er svært under de nuværende forhold. Hvor det nogle gange virker som et maskespil.