Jeg underviser på universitetet og er spændt på at se, hvordan den første rene "Generation AI" kommer til at klare sig her. På den ene side er jeg reelt bekymret for AI Brainfry (KI Hjerneristning? SSM Hjernesmeltning?) og mental træthed overdrevet brug medfører. På den anden side synes jeg, at langt størstedelen af de studerende, jeg kommer i kontakt med bruger LLMs ret nuanceret og forsigtigt. De fleste er interesserede i at lære og gøre det selv, så de forsøger at finde en fornuftig balance også uden trusler om at dumpe, længere mundtlige eksamener og alskens andre ulykker. Jeg er optimistisk i forhold til, at det kommer til at forsætte sådan efter sommerferien.
this post was submitted on 19 May 2026
19 points (100.0% liked)
Nyheder
1024 readers
46 users here now
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
founded 3 years ago
MODERATORS
Hmm. God vinkel. Så du siger, at vi har et rent naturligt ønske i at dygtiggøre os? Og det er kun det venstrehåndsarbejde, vi bare gerne vil have overstået hurtigst muligt, hvor vi har en tendens til at springe over hvor gærdet er lavest.
Sådan Daniel Pink og motivationsteori? Eller er du mere ovre i spilteori?
Så skal vi jo "bare" fortsat motivere ungdommen i det fede ved at lære, og bruge hjælpemidler rigtigt.
Hver gang jeg begynder at få dommedagstanker omkring AI så minder jeg mig selvom at yngre generationer altid har taget ny tech til sig og forstået og brugt det bedre end ældre generationer. Der er uden tvivl negative konsekvenser, som er kommet med den teknologiske udvikling, men der er også kommet mange gode ting, så jeg prøver at have lidt tillid til at de unge ved hvad de gør når de bruger det her værktøj.
Men med det sagt, så må jeg indrømme at ting som sociale medier og deres effekt på menneskers generelle evne til at tænke nuanceret og indgå i sociale kontekster irl har været skadelig nok til at mine dommedagstanker ikke uden videre kan dulmes når det kommer til AI, så det er lidt ping-pong frem og tilbage inde i mit hoved xP
yngre generationer altid har taget ny tech til sig og forstået og brugt det bedre end ældre generationer
Det virker som en lidt alternativ brug af "altid". Jeg tror kun det du siger der gælder siden, tja, lad os sige 1970erne. For 100 år siden var det da bedstefar og bedstemor der var de klogeste og mest erfarne i familien, og sådan har det været i århundreder før det. Det at teknologien nu flytter sig langt, langt hurtigere end menneskelige generationer er meget nyt.
Det er selvfølgelig rigtig nok.
Jeg er dybt bekymret for, at omstillingen af gymnasiet til at håndtere kunstig intelligens foregår med udgangspunkt i, at det ikke må koste noget, og at de dominerende og styrende stemmer forsager alt, der har med kunstig intelligens at gøre. Sprogmodeller udfordrer primært, fordi vores elever i fremtiden ikke selv har et basalt niveau af viden og færdigheder, da de springer den hårde og kedelige proces over. Det basale niveau af viden og færdigheder er nødvendigt for at kunne vurdere et output senere hen, så det er vigtigt, at vi får tydeliggjort, at det er dumt at bruge sprogmodeller til at omgå det.
Det kan gøres på flere måder. Den bedste, tror jeg, ville være, at skoleåret inddeles i tre prøveperioder, hvor eleverne afleverer skriftlige produktioner under ordnede forhold. Her vil de tidligere finde ud af, at det giver bagslag løbende at bruge AI til at lave afleveringer. Som det er nu, finder mange elever først ud af, at de ikke kan det, der kræves, i slutningen af 2.g til en skriftlig årsprøve.
Dernæst tror jeg, at der skal være flere eksaminer uden hjælpemidler, fx flere mundtlige. Samtidig bliver vi nødt til også at træne eleverne i en fornuftig brug af AI. Det vil give god mening at træne løbende, men først egentlig at eksaminere de færdigheder i 3.g. Gerne i flere fag.
En sådan justering af gymnasiet er omfattende, og det vil koste penge, men for mig at se er det nødvendigt med ordentlige løsninger, som tydeliggør, hvad rigtig kunnen og viden er. Det er svært under de nuværende forhold. Hvor det nogle gange virker som et maskespil.
Jeg tror, du har ret.
Oven i, er det også vigtigt, vi indlærer kritisk tænkning. Det starter med: "Bare fordi noget står på en skærm, er det ikke nødvendigvis sandt."
Jeg er personligt bekymret for hvad der sker med os når vi udliciterer viden, skills, kreativitet og tænkning.
Det min kone var lagt mærke til som underviser i bl.a. samfundsfag er, at de i forvejen fagligt stærke elever bruger det på en god måde der understøtter og forbedrer deres egen formåen, mens de i forvejen fagligt svage elever bare smider opgavebeskrivelsen ind og afleverer outputtet verbetim.
Ud fra det kunne det tyde på, at vi får et endnu større skel mellem unge med ressourcestærke og ressourcesvage bagland.
Det er også min erfaring fra softwarebranchen. De erfarne udviklere ved hvilket resultat de forventer og kan styre AI'en i den rigtige retning. De nyansatte/nyuddannede er mere tilbøjelige til at stole blindt på hvad den spytter ud.
Jeg har flere gange opfordret nye folk til at bruge AI mindre for selv at opbygge noget træning i kodning og forståelse, men det er svært når der er stramme deadlines og virksomheden selv opfordrer til at bruge mere AI.
AI er også fantastisk til læring. Hvis der er et emne som du ikke kender, så kan du lære om det via en spørgsmål-svar session. Så du kan altid få svar på lige præcis den retning, hvor din læring er. Det er langt, langt bedre end at skulle prøve at finde svaret på et spørgsmål ved at slå op i en bog. Det er som at have en personlig tutor som altid er klar.
Det kræver dog at du ved, hvordan man opbygger sin egen forståelse for et nyt emne. At du har lært at lære. Hvilket er åbenlyst for mig, men nok ikke for alle.
Det lyder bekendt.
Har en ven der underviser på universitet i England. Han er også stødt på den tilgang du nævner, men udtrykker også bekymring over, at mange af hans studerende ikke kan pensum, ganske enkelt. Samtidig siger han, at det er blevet forholdsvist nemt for ham at spotte opgaver der er lavet hovedsageligt med KI. Det er pga. bestemte vendinger og ord, som studerende på hans niveau bare ikke bruger i sammenhæng med det emne han underviser i.
Han er ikke imod at hans studerende bruger KI, og mener det er et helt fantastisk værktøj (han bruger det selv i andre sammenhænge), men han nævner det er utroligt svært at forklare studerende, at de altså ikke gør dem selv nogle tjenester ved, at få KI til at skrive hele essays for dem.
Vi snakkede lidt om hvordan LLMs er vore dages lommeregnere. Da jeg gik i gymnasiet var det at have en TI-68 nærmest som at være gud, og det eneste der holdt dig fra at få 13 over hele linjen var, at du også skulle kunne skrive mellemregningerne.
Hvad er mellemregningerne i dag? Hvordan kan man bevise at det er noget man selv har skrevet, og ikke noget man har fået en LLM til at skrive, som om det er en selv der har skrevet det?
Dit slutspørgsmål fangede mig lige.
Umiddelbart kan jeg forstille mig, at en løsning ville være en form for et mundtligt "forsvar" af en given skrevet opgave. Man skal altså kunne redegør for den viden, man præsentere i sin opgave. Her tænker jeg at man som lærer/eksaminator, hurtigt kan danne sig et overblik over den reelle forståelse eleven måtte have omkring emnet.
Jeg kan da selv huske fra min tid på gymnasiet, at mundtlige opgaver var langt sværere at trække gode karakterer i, hvis man ikke havde en god forståelse af stoffet. Jo man har en mulighed for at trække lidt op hvis man har talegaver, men en god lærer/censor lader sig ikke narre af charme.
Men dette er bare ikke en reel løsning... Det tror jeg simpelthen ikke der er ressourcer til. Så hvad filen gør man!
Det tror jeg simpelthen ikke der er ressourcer til.
Nemt, manglende ressourcer fikser vi selvfølgelig bare med AI. Du får bare AI-eksaminator og AI-censor til at stå for forsvaret af opgaven. /s
Det er også det, der er mit indtryk. Min kone underviser studerende i at bruge AI i studiesammenhæng på en fornuftig måde, og det er helt klart noget, som kan hjælpe nogen rigtig meget uden at overskride nogen grænser, men jeg har også i mine egne jobs - også i undervisningsverdenen - stødt på nogle skrækhistorier. Unge der flere gange i træk har fået nærmest ingenting til optagelsesprøver og så pludselig får topkarakter. Massevis af opgaver der ser enormt suspekte ud. Referencelister propfyldt med kilder der slet ikke eksisterer. Det må være rædsomt at håndtere som underviser. Og det gør jo ikke nogen nogen tjenester. Kan ikke forestille mig, at der er meget fidus i længden i at klare sig igennem et studie, man grundlæggende ikke selv forstår.
Det lyder fornuftigt. Hvad kunne være et eksempel på "en god måde der understøtter og forbedrer deres egen formåen"?
Som jeg forstår det, så skriver de reelt selv hele opgaven, men får hjælp af AI til at uddybe begreber for at forbedre forståelsen, eller forfine formuleringer/afsnit de ikke er tilfredse med. Så det er vel en form for 80/20 model hvor de selv laver benarbejdet og så får AI til at hjælpe med at pudse kanterne af.
Jeg synes også det lyder til, at der er indbygget AI i mange referencesøgningsplatforme nu, så man ikke bare skriver et ord i et søgefelt, men man har sig en lille snak med systemet om, hvad det er, man har brug for. Jeg forestiller mig, at en studerende der forstår teorien omkring sit fag og som kan bruge søge-AI'en ordentligt har meget bedre mulighed for at finde nogle gode kilder, end studerende der kun er gode til det ene - eller ingen af delene. Om de så begrænser sig til det, ved jeg ikke, men der burde i hvert fald være mulighed for at blive understøttet af AI, uden AI nogen sinde har rørt ved selve opgaven.
Og så kan man vel også ping pong'e med en AI og bruge det som en slags ekstra vejledning. "Jeg havde tænkt mig at gøre x og y - synes du det lyder som en god idé? Er der noget du ville gøre anderledes?" eller noget i den retning. Sådan bruger jeg det tit selv, og jeg ville tænke, det også var fornuftigt i en studiesammenhæng, men jeg ved ikke, om jeg misser nogen faldgruber.
Relateret artikel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/gymnasierne-vil-lave-vaesentlige-aendringer-af-eksamen-efter-ai-s-indtog-det-er-akut
Færre karakterer lyder da egentlig som et net positivt forslag, ikke bare for AIs skyld. Ved ikke helt hvad jeg synes om skriftlige eksamener der reduceres fra 5 til 2 timer. Det virker som om eksamenen ikke er lige så svær eller seriøs så? Men er det egentlig en kritisk evne at kunne sidde og skrive i 5 timer? Måske?