Det er også en spændende debat vi har gang i ;) det kan skrives meget, for du har ret i, at forskellige typer magt er en grundlæggende faktor for verden både mellem nationer og internt i samfund. Og ja, historisk set har den stærkeste altid sat reglerne, uanset om det var gennem krig, diplomati eller økonomisk dominans. Men det betyder ikke, at vi absolut må acceptere, at magt er det eneste, der tæller og fortsætte med samme middel. Fordi hvis vi gør det, så mener jeg virkelig vi mister noget fundamentalt: Troen på, at vi kan skabe et samfund, der er bedre end bare "den stærkestes ret".

Du skriver, at menneskerettigheder og international ret er en "selvindbildning" en fiktion, der ikke holder i den virkelige verden. Og selvom jeg ikke deler din vinkel, har du ret i at retfærdighed og de her menneskeskabte spilleregler er ikke naturlov. Den skal kæmpes for, opretholdes og forsvares. Men det betyder ikke, at den er værdiløs?. Tværtimod er det da netop meget nødvændigt fordi verden er drevet af magt, at vi har brug for idealer, regler og institutioner, der kan sætte grænser for magtens misbrug.

Du nævner Polen som eksempel: De bryder menneskerettighederne, fordi de har magten til det. Altså du behøver ikke engang se ud fra vores eget lille smørhul, Danmark har brudt diverse menneskerettigheder. Men netop derfor, har vi brug for en stærkere, mere forenet Europa, ja selv verden, ikke for at påtvinge "dem der bryder" vores værdier, men for at sikre, at magt ikke bliver misbrugt, på en måde, der undergraver de værdier, vi selv har valgt at bygge vores samfund på. Hvis vi opgiver troen på, at der findes fælles regler, så efterlader vi verden til ren magtpolitik og så vinder de stærkeste altid, uanset hvor urimelige eller brutale de er.

Du har også ret i, at velfærdsstaten, demokratiet og menneskerettighederne ikke er evige eller universelle. Men den form for magt USA bruger pt eller har brugt er ej heller universelt eller evig! De rettigheder vi sammen har udarbejdet er noget, vi har valgt og noget, vi må vedligeholde. Men det betyder ikke, at de er "bare noget, vi ønsker lige nu". De er resultatet af århundreders kamp for retfærdighed, frihed og værdighed og hvis vi opgiver dem for magtmisbrug, så efterlader vi os selv uden noget som helst at stå imod magtens vilkårlighed.

Jeg tror ikke, vi skal opgive idealerne. Jeg tror, vi skal kæmpe for dem, fordi de er det eneste, der viser vi kan stå samlet imod en verden, hvor den stærkeste bare gør, som de vil. Og det er en verden, jeg ikke ønsker at leve i.