Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Jeg håber virkelig ikke, at der er tale om et nul sums spil, hvor man enten kan have børn i trivsel eller fagligt stærke børn. Det bør vel gå hånd i hånd? Altså, det er lettere at lære noget hvis man er i trivsel end det modsatte. Lad os endelig styrke fagligheden, men ikke på bekostning af noget andet.
Jeg tænker ikke Gordon tænker på et nulsumspil på den måde, men der er alligevel nogle balancer i fokus og tidsforbrug.
Hvis der eksempelvis er børn, der kommunikerer over SoMe klokken lort hver aften og derfor sover mindre/dårligere end ellers, giver det en negativ effekt på trivslen i skolen, fordi eleverne er trætte når de møder i skole.
Den problematik har potentielt mange ben. Der kan eksempelvis være konflikter i skoletiden, som lever videre efter skoletid og skaber det her behov for at kommunikere. Det kan også være svært som forælder at trække ens barn ud af SoMe, hvis "alle de andre i klassen" er derinde, så ens barn potentielt ender uden for fællesskabet.
Den her problematik kan bearbejdes på mange måder, rangerende fra "Det er forældrenes ansvar at deres børn sover nok" hvor skolen stort set ikke gør en indsats, til den modsatte ende hvor skolen bruger en masse tid på undervisningsforløb i søvn+skærmvaner, løser konflikter, har forældremøder omkring søvn osv. osv. Jo mere man læner sig over i sidstnævnte (og jo flere områder, vælg selv fra listen) , jo mindre tid er der til den almindelige, faglige undervisning i det indhold, som prøverne tester.
Som jeg forstår Gordon, er det den balance han er bekymret for.
Trivsel er vel en forudsætning for faglighed. Man kan jo heller ikke performe på en arbejdsplads med dårlig stemning eller arbejdsmiljø generelt.
Jeg tænker også, foruden forældrenes baggrund og et muligt for stort ensidig fokus, hvad er grunden ? Er folkeskolen for faglig dårlig, er det i specifikke områder der trækker meget ned, fx. "Udkants-Danmark", eller er det for megen fordybelse i sociale medier eller alt for meget fokus på digitalisering? Det er vel ikke helt simpelt,
Det er sjovt du nævner Udkantsdanmark, den tanke havde jeg også, men Lolland bliver fremhævet som et positivt eksempel. Her har de vendt tendensen gennem hyppige møder og fokus på at gøre prøvesituationen mere tryg. Men tiltagene er også sket på baggrund af statsligt påbud, så der var et ekstra incitament til at gøre noget.
Pigerne er lidt en spidsfindighed, som jeg forstår det: det er i de tilfælde hvor de dumper både dansk og matematik. Der er stadig flest drenge som dumper, men hvis der er tale om lige disse to fag, er der flere piger end drenge (og antallet af dumpende piger er stigende). Det tætteste de kommer på en forklaring i artiklen er forældrenes socioøkonomiske baggrund, men mon ikke det er mere kompliceret end som så?
Interessant og fedt for Lolland! Det kunne jo sagtens bruges som inspiration for resten af landet, hvis det virker. Men det undrer mig lidt, at de fremstiller den socioøkonomiske baggrund som en ny opdagelse og der der skulle være afgørende? For os, der voksede op i 90’ernes folkeskole især ude fra det mørkeste Jylland med forældre, der måske slet ikke havde 9. klasse (min far havde den f.eks. ikke) var det jo en kendsgerning, at uddannelsesbaggrunden satte rammerne for, hvordan man klarede sig.
Så spørgsmålet er vel: Hvad er egentlig nyt her? Er det, at vi nu har data, der bekræfter det, vi altid vidste? Eller er det, at folkeskolereformen med alt sit fokus på digitalisering, trivsel og "moderne" pædagogik har glemt at tage højde for de basale, sociale uligheder?
Jeg har ogsp tænkt ift pigerne: Hvad motiverer egentlig de her børn? For hvis skolen kun føles som en lang række prøver og forventninger, der ikke giver mening for dem, så dumper de uanset køn...
Jeg gætter på, uden at være sikker, at de kun har haft data på det socioøkonomiske, så de har ikke været i stand til at teste andre korrelationer. Man kan jo omvendt også sige, når nu det er så gammelkendt en sandhed, at ens baggrund påvirker hvordan man klarer sig i skolen, skulle vi måske arbejde endnu hårdere for at udligne nogle af de forskelle. Om det er igennem yderligere undervisningsdifferentiering, lektiecafeer, nye prøveformer etc., ved jeg ikke, men det virker som et område, der bør sættes ind på.
Heh som en der var jævnt skoletræt meget tidligt tror jeg ikke man skal tænke for længe over motivation og mening...