this post was submitted on 25 Jan 2026
21 points (100.0% liked)

Nyheder

964 readers
38 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] VonReposti@feddit.dk 10 points 1 week ago (3 children)

Det havde naturligvis været bedre, hvis vi generelt fik færre biler på vejene, og fik danskerne op fra bilsæderne og ind i offentlig transport eller, især, op på cyklen. Men mange mennesker dybt afhængige af at have en bil, så vi må være ærlige overfor os selv omkring, hvad der er grønnest at gøre ud fra det transportsystem, vi har i dag, forklarer Søren Have

Det er en god og positiv nyhed, det vil jeg ikke tage fra den, men jeg kan dog kun være enig i Søren. Jeg har ikke selv bil, men har kørekort og lejer bil når et behov absolut skulle opstå (1-3 gange om året). Jeg håber at vi kan smide flere ressourcer efter offentlig transport så flere kan gøre sig uafhængig af bilen (eller bare bil nr. 2). Forhåbentlig ser vi allerede forbedringer når IC-5 togene bliver indviet og byggekaosset langs jernbanen er overstået.

[–] twig@feddit.dk 8 points 1 week ago (1 children)

Jeg håber at vi kan smide flere ressourcer efter offentlig transport så flere kan gøre sig uafhængig af bilen (eller bare bil nr. 2).

Som indbygger i nærheden af en større jysk by vil jeg også lige slå et slag for gode cykelstier ind og ud af byen. Jeg forstår godt at offentlig transport virkelig batter, især i de større byer. For nogle af os bliver det bare aldrig realistisk, ikke engang som erstatning for bil nr. 2, simpelthen fordi vi bor for spredt. Men gode cykelstier langs nogle af hovedvejen og de mindre landeveje derimod!

Vi droppede bil nr. 2 til fordel for en ladcykel (med hjælpemotor, dog) specifikt fordi der er knaldgod cykelsti ude fra landzone og direkte til centrum. Og med tre hjul og motor er det faktisk en løsning, der kan bruges hele året.

[–] VonReposti@feddit.dk 7 points 1 week ago

Det er selvfølgelig også rigtig, jeg bor selv så centralt som det overhovedet kan lade sig gøre, så der er cykelforhold egentlig en selvfølge. Men de gange hvor jeg tog en tur udenbys kunne jeg godt mærke at der var steder som ikke var optimale.

Så ja, god offentlig transport mellem større byer og i byerne og så gode cykelforhold generelt er helt sikkert det der skal til. Jeg kan anbefale at donere til eller blive medlem af https://www.cyklistforbundet.dk/ de gør meget for at fremme cykelvenlig infrastruktur.

[–] ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com 5 points 1 week ago (1 children)

Forhåbentlig ser vi allerede forbedringer når IC-5 togene bliver indviet og byggekaosset langs jernbanen er overstået.

Det der desværre nok lige lovligt optimistisk 😅

[–] VonReposti@feddit.dk 4 points 1 week ago

Det tror jeg faktisk ikke. Under elektrificeringen har servicen lidt et stort knæk som jeg er sikker på har flyttet folk over i biler. Dette er resultatet af 50 års dårlig politik på tognettet. Vi er nu ved at indhente alt det, men for at gøre det skal det hele ske af én omgang, som bare koster dyrt på service. Nye tog kræver elektrificering og nye signalsystemer. Nye signalsystemer kræver elektrificering. Og elektrificering kræver en del steder nye spor eller total ombygning som ved Aarhus. Der er en del catch-22'ere i manøvren og intet kunne alene forbedre kvaliteten.

Når tingene normaliserer end gang sidst på året/næste år så vil vi få bedre service med de nye tog og nye signalsystemer, så er spørgsmålet bare om man har gjort folk for afhængige af deres nye bil så det vil være en kamp at få dem tilbage. Men det bliver kun bedre herfra.

[–] drkt@scribe.disroot.org 2 points 1 week ago

Jeg tror ikke du skal forestille dig store investeringer i den nære fremtid, da vores transportminister er imod bus og tog infrastruktur, grundet at han tror det vil underminere cykelinfrastrukturen...