En eftertanke, som jeg skriver først:
Jeg har valgt at undlade at forholde mig til spørgsmål om alder og hvad der står på div karakterbeviser og diplomer. Det er mit håb at jeg på den måde kan undgå at argumentere ud fra autoritet. Jeg beklager at det faktisk kan medvirke til at skabe en slags underforstået autoritet at jeg nævner denne overvejelse. Jeg lover at jeg ikke skal forsøge at misbruge autoriteten... ^alt for meget 😈^

Altså du mener markedet til privatpersoner eller industrielt? For der findes da batterier på industriel skala, fx dette batteri som DR har skrevet om for meget nylig, og jeg tænker vi kommer til at se mange flere af dem i fremtiden. Så jeg synes da de findes allerede.

Jeg har en kommentar om den artikel, som jeg skriver til sidst. Grunden er at skriver jeg den her, så kommer det til at lyde snobbet, nedladende og som en gammel sur skolelærer. Det håber jeg at kunne undgå om et par fingre med slidgigts tid.

I artiklen præsenteres et 200MWh lager, med en pris på et "tre cifret million beløb". Det vil som minimum være 100 mio kr, eller 0,5 kr/Wh, og op til 999 mio, eller ca 5kr/Wh. Det virker ikke umiddelbart som en dårlig pris, hvis det er i den lave ende. Der nævnes længere nede i artiklen at 50MW er under 1% af peak forbrug. Hvad der lægges i det udtryk er svært for mig at sige, så jeg har kigget på energinet.dk. Forbruget er onsdag d 11/2 kl 2156 5523MW. Det er i øvrigt uden for den nævnte peak periode, men jeg fandt data for forbruget i januar. Jeg valgte en tilfældig onsdag d 13/1 hvor det samlede handlede forbrug i DK endte på 130,8GWh.

Tager man hensyn til at vi skal have batterierne i nærheden af produktionen, for ikke at trække for meget på nettet, så bør vi gange det med et eller andet. Hvor meget ved jeg ikke, men man skal huske på forholdet. 130,8GWh til 0,5kr/Wh giver altså en samlet investering på 65,4 mia kr, pr døgns lagring.

Min personlige erfaring med en husstandsvindmølle (jeg er med på ironien i at argumentere mod sol og vind, når man selv er egenproducent) er, at man ikke kan nøjes med at lagre nok til en dag eller to, der er perioder her i vinteren, hvor man i op til 2 uger ikke kan producere nok. Der behøver man selvfølgelig ikke have en kapacitet på 130GWh/døgn plus distributionsbufferen til, men måske det kan gå op med den faktor jeg ikke satte på ift distributionen af batterier?

Ergo skal man kigge i retning af mindst 10 dage, med 130GWh/døgn, altså et samlet behov på 1,3TWh. Igen er absolut best case pris pt 0,5kr/Wh, deraf er der et investeringsbehov på ca 650 mia kr. Reelt er prisen måske 4x det, eftersom vi ikke ved hvad prisen for anlægget ved Viborg var, måske op til 10x... 6,5 billioner kr for batterier er godt nok også en del, sådan som man vil udtrykke det i mit lokal samfund.

Hvad kernekraft koster, det er svært at sige, men hinkley point c i England, et anlæg på 3,2GW, der er gået over budget i et skandaløst omfang, er i 2024 anslået til ca 48 mia pound, ca 410mia kr. Hinkley har jeg valgt, fordi det tit bliver fremhævet som skræmmeeksemplet på anlægsudfordringerne ved kernekraft. Hinkley er dog ikke repræsentativ, det er worst case økonomisk. Tager man hyldevarer, og undgår man at skulle customize løsningen som om det var IC4 om igen, så er prisen pr kraftværk formodentlig særdeles lavere.

Prisen på kernekraft skalerer nok ikke 1:1 med effekten, men lad os sige at vi bygger de 5 kernekraftværker, der var projekteret med i starten af 80erne. Vi går efter en effekt på ca 2GW pr kraftværk, for så er der plads til at vi kan lade vores elbiler og køre en varmepumpe, uden at vi skal udbygge transmissionsnettet endnu mere. Et gæt på pris pr kraftværk er 200 mia kr, og så ender vi ud i et samlet investeringsbehov på 1000 mia kr.

Det er umiddelbart væsentlig mere end best case pris for batterierne, men batterierne kan lige så godt være dyrere og med kraftværkerne behøver vi ikke batterier, flere vindmøller eller solcellemarker.

Prisen på strøm kan desuden holdes stabil, i stedet for de udsving vi ser på nordpool, hvor priserne svinger som vinden blæser.

Nu skal man også passe på med at sætte et "idiot-mærkat" på alle folk som er uenige med en selv, samtidig med at man tror man selv ved det hele

Enig, min oplevelse er blot at folk der argumenterer for vind og sol, enten ikke kan, eller ikke vil, forholde sig til noget så simpelt som konceptet grundlast. Der er ingen områder, hvor jeg ved mere end nogen anden. Det vil jeg nok aldrig påstå. Jeg er bare så træt af at diskutere energipolitik med "hvad skal væk Barsebäck" og "åh nej husk på chernobyl og fukushima" hippier. Kl 2000-2100 d 11/2 brugte vi ca 5300MWh i DK1 og DK2 tilsammen, https://www.energidataservice.dk/tso-electricity/GenerationProdTypeExchange, heraf kom de ca 1750 MWh fra afbrænding af div, og af de 1750MWh var de ca 460MWh afbrænding af fossil gas og kul, og dermed frigivelse af gammel lagret CO2, og de ca 1400MWh var afbrænding af biomasse, affald, olie og kul, altsammen årsag til partikel forurening. Så konsekvensen af den nuværende energipolitik, er at vi udleder laver klimaforandringer med gammel CO2 og smadre folks lunger. Det glemmer man bare når man ser alle de "fine" vindmøller.

Nærmest hele Danmark er jo dækket af marker og der er jo ikke meget "natur" over en mark. Marker er lige så menneskeligt konstruerede som solcelleparker. De samler den samme ressource (sollys), men producerer bare mad i stedet for elektricitet.

Problemet med solceller er bl.a. at de bliver hegnet Ind. Dermed har dyrelivet ikke fri passage. Det tæller i min bog negativt i naturregnskabet.

Markerne fremstår desuden mere dynamiske. Noget af det skønne ved at bo på landet er årets gang. Det at der såes og høstes, og skiftes mellem afgrøder år for år, det skaber forandring. Hvilket er et karaktertræk ved natur. Byer og industri er karakteristisk mere statisk, bevares der er blade på træerne og sneen skifter farve fra hvid til gul og brun, men bygningerne skiftes ikke ud med årstiden.

Om det er omvendingsproblemer eller ej, det ved jeg ikke, men når jeg ser solcellemarker, så fremstår det industrielt og kedeligt.

Det kan godt være at jeg er en pladder-romantiker, men ville jeg bo mellem glas og beton, så var jeg ikke flyttet ud hvor jeg har 1km til nærmeste nabo af vej.

Jeg kan forstå hvis du snakker om natur som skove, men der er jo ingen skove der bliver udskiftet med solcelleparker.

Jeg er enig i at marker ikke er natur. Og nej, der bliver forhåbentligt ikke ryddet skov for at anlægge solceller. Men kan det ikke svare sig at dyrke en våd mark, så bliver den solceller nu, hvor den ligeså godt kunne blive skov.

Nå men jeg synes egentlig de batterier du spørger om findes, om end det ikke er så udbredt endnu

Batterierne findes, ok der blev jeg med rette korrigeret, men som jeg kom til at skrive en doktordisputats om herover, så er der ikke den store fordel ved dem kontra kernekraft.

Og trods alt jeg skrev ovenfor så synes jeg faktisk også vi burde undersøge A-kraft noget mere, så der er jeg ikke uenig med dig.

Godt så 💪 jeg håber ikke mit indlæg på 1500 sider á 2400 anslag bliver taget som et angreb. Du spurgte hvorfor jeg var træt... Det håber jeg at jeg har belyst. Ellers skal jeg til at have en ny keyboard app på min telefon for tasterne er slidt helt i stykker på den her 😃 anyway, jeg beklager længden af mit indlæg, jeg havde ikke tid til at skrive det kortere.

Omkring artiklen, omfg journalisten har kæmpet med enheder, og næsten fået det korrekt. Men der bliver stadig blandet sammen på effekt og energi. Det er så forvirrende for folk at det de kender fra regningen og det der står på elkedlen minder om hinanden, men ikke er det samme. En gang i mellem ville det give mening at vi brugte joule og W, uden Wh. Men så skal man til at lave faktor 3,6 for at omregne fra effekten på typepladen til det konkrete forbrug... Så måske man skal behold W og Wh, men så undervise bedre i energi. Det er jo faktisk ret spændende.