God diskusion der er gang i, spændende vinkler fra jer forskellige.
Jeg synes, det er et rigtig godt dilemma, for det afdækker nogle meget større dilemmaer i vores samfund: Hvordan balancerer vi mellem at belønne dem, der skaber vækst og jobs, og samtidig sikre, at uligheden ikke bliver så stor, at den underminerer vores fællesskab? Og hvornår bliver det bare for let at trække sig ud af ansvaret for det samfund, der har gjort ens succes mulig? Lidt som her, "jamen hvis i vil tage mine penge, ja så smutter jeg bare".
Jeg tror, det er vigtigt at huske, at de færeste bliver milliardær alene. Selvom mange arver firma, aktier, bolig mm. Det kræver trods alt, i et dansk perspektiv et samfund med uddannelse, infrastruktur, stabilitet og medarbejdere, der kan og vil arbejde.
Når nogen siger, at de ’giver tilbage’ ved at skabe jobs, er det jo også kun en del af regnestykket. Jobs er ikke nødvendigvis det samme som et godt liv for alle, især ikke, hvis lønningerne er lave, arbejdsvilkårene dårlige, og overskuddet ender i lommerne på få. Herunder i mit perspektiv, hvilket produkt bidrages der med? Jeg har da selv en personlig holdning til, at Harald Nyborg ikke bidrager ift. at overholde de planetære grænser.
Jeg har selv arbejdet med mennesker, der kæmper for at komme på fode, førstegangsforældre, der ikke får den støtte, de har brug for, eller borgere, der falder mellem to stole i systemet. Det er svært ikke at blive frustreret, når man ser, hvor lidt der nogle gange skal til for at hjælpe, og hvor meget der samtidig bruges på at beskytte de allerede mest privilegerede. Så ja, jeg forstår godt, at nogen synes, det er fair at bede dem, der har mest, om at bidrage lidt mere. Jeg er også selv tilhænger af, hvis du har og kan, ja så bidrager du også det yderligere.
Men jeg tror også, det er vigtigt at spørge: Hvad ville pengene egentlig blive brugt til? Ville de gå til at styrke velfærden, uddannelse eller grøn omstilling? Eller ville de bare forsvinde i et system, der alligevel ikke formår at hjælpe dem, der har mest brug for det? For mig handler det ikke kun om at tage fra de rige. Det handler om at bruge ressourcerne på en måde, der virkelig gør en forskel for dem, der kæmper. At skabe nogle jobs, firmaer, foreninger osv. Der er med til, at bidrage til et sundt bæredygtigt system og en verden der hænger sammen. Personligt ville jeg hellere se, at vi satte ind med en progresiv skat på store formuer, der blev brugt målrettet, f.eks. til at sikre, at alle børn får en god start, eller til at støtte små, bæredygtige virksomheder, der gør en reel forskel lokalt.
Og for st uddybe, at stille større krav til dem, der har meget, eller har mulighed for at bidrage mere: Hvis du vil have glæde af at bo i et samfund, der fungerer, må du også bidrage til at holde det kørende. Og nej! Det er ikke en straf, "en bøde fordi det går dig/dine godt", nej det er en del af at være med i et fællesskab vi alle værnes om.
Og så tænker jeg også: Hvis Harald Nyborg vælger at forlade Danmark over 0,5% skat, så siger det måske mere om deres engagement i landet end om skatten selv. Der er masser af virksomheder, der klarer sig fint med at betale skat, og som stadig skaber jobs og vækst. Så måske er det bare på tide at sige: Hvis I ikke vil være med, så er der andre, der gerne vil tage pladsen.