Vi bliver nødt til at lade være med at subsidiere privatskolerne så voldsomt. 88% af prisen for en skoleplads betaler det offentlige, så vidt jeg husker. Man kan gøre undtagelser for de små friskoler på landet, der opretholder liv i landsbyerne pga. folkeskolelukninger.
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Hvis du spørger mig, så er man nødt til at sætte folkeskolen mere fri, så den har de samme muligheder for at styre sig selv, ligesom privatskolerne har. Privatskoler skal ikke kunne konkurrere på det punkt.
Man bør selvfølgelig heller ikke give støtte eller penge til privatskoler - de penge bør blive brugt på folkeskolen. Hvis folk vil have en privatskole så kan de betale for den selv.
Min ældste går på friskole, og jeg er selvfølgeligt farvet af det:
Ja, det giver mening at sætte folkeskolen mere fri, for at sikre et mere diverst skoletilbud. Det vil dog næppe kunne erstatte friskoler, hvor forældrebestemmelse er en hjørnesten. Historisk set har det spillet en ikke uvæsentlig rolle ift. udviklingen af den skolekultur vi har i dag - både på friskoler og folkeskoler.
Hvad angår støtte, så er jeg enig i at det bør "koste" noget at have den grad af forældrebestemmelse. Hvis al støtte (som aktuelt kun svarer til 76% af udgifterne for en folkeskoleplads) bliver fjernet vil det dog nok tage livet af mange friskoler, mens de mest elitære privatskoler givetvis stadig vil kunne løbe rundt. Det ville være en skam, da det vil give et mere pædagogisk fattigt skoletilbud, med mindre plads til eksperimenteren som nævnt ovenfor. Vi vil miste noget vigtig dansk skolehistorie, og så tvivler jeg i øvrigt på at det vil mindske polariseringen i væsentlig grad, da de allermest ressourcestærke fortsat vil kunne gøre som det passer dem.
Dertil kommer hele problemstillingen med lukning af små friskoler i landdistrikter hvis støtten bliver fjernet, men det er jeg desværre for meget Københavnersnude til at kende omfanget af.
Helt enig især i det sidste punkt om støtten.
@Underbroen@feddit.dk, @ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com og @SorteKanin@feddit.dk.
Skriver lige sådan her til jer alle da det virker fjollet at stille jer det samme spørgsmål i tre forskellige direkte svar :)
Bliver nysgerrig ;) har aldrig overvejet at privatskolerne ikke skulle have tilskud, så kender ingen argumenter for det. I skriver alle at I synes støtten til privatskolerne skal fjernes, men ikke hvorfor. Hvad er årsagen?
Det ville selvfølgelig være Nice hvis folkeskolen fungerede langt bedre så privatskolerne var tæt på overflødige. Men det er desværre bare ikke tilfældet lige nu. Begge mine unger går på privatskole. Hvis ikke privatskolerne var subsidierede, ville jeg nok ikke have råd til at have dem i privatskole, hvilket ville betyde, at de skulle gå på en skole med ufatteligt dårligt miljø og mobning. Det skal siges at vi faktisk startede med at benytte folkeskolen, og at jeg er tilhænger af konceptet og ønsker at se den fungere.
Et af argumenterne mod privatskoler, er ofte ulighed. Men vil ophør af tilskud til privatskolerne ikke kun medføre et endnu større skel mellem dem der har råd og dem der ikke har?
Man skal huske at privatskoler ikke kun handler om elitens unger. Diverse friskoler med alverdens alternative pædagogiske retninger hører også under samme paraply.
Begge mine børn går også på privatskole, uden tilskud havde vi nok stadig råd til det men med væsentlig mindre luft i budgettet.
Tanken for mig er umiddelbart, at hvis midlerne fra privatskolerne blev brugt på at rette op på folkeskolen, og bryde dem op til nogle mindre folkeskoler i stedet for de kæmpe centraliserede sammenlagte skoler der er mange steder, så ville privatskolerne nok heller ikke være så nødvendige. Men det er lidt en "hønen eller ægget" situation.
Men der mangler vel ikke små skoler ? Omkring mig er der rigtig mange små skoler der kæmper med at køre rundt fordi kvaliteten er så dårlig at mange fjerner deres unger derfra. Umiddelbart mangler folkeskolen vel heller ikke penge. Den koster mere pr elev end privatskolernes pladser gør. Tror problemerne stikker dybere end det. Er helt enig i at folkeskolerne skal stilles mere fri.
Men der mangler vel ikke små skoler ?
Det er nok meget afhængig af hvor man bor. Skolen i vores distrikt er gigantisk med omkring 1000 børn. De eneste små skoler i vores område er privatskolerne.
Umiddelbart mangler folkeskolen vel heller ikke penge. Den koster mere pr elev end privatskolernes pladser gør.
Det vidste jeg faktisk ikke, men ja så har du måske ret i at problemet ikke ligger i økonomien.
Det vidste jeg faktisk ikke, men ja så har du måske ret i at problemet ikke ligger i økonomien.
Tror det er svært at sige noget entydigt om uden at dykke meget ned i detaljer. Folkeskolen er forpligtet til at tage sig af "tunge" elever med diagnoser. Og den er pålagt at holde de små skoler kørende selvom de er meget dyre pr elev.
Se fx denne analyse: https://www.ae.dk/analyse/2025-08-folkeskolen-bliver-tungere-naar-elever-skifter-mellem-folkeskole-og-privatskole
Hovedpunkter:
-
Blandt elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, gik 14 pct. i den anden skoletype i 1. klasse. 10 pct. skiftede fra folkeskole til privatskole, mens 4 pct. skiftede fra privatskole til folkeskole.
-
Blandt elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole er der en overrepræsentation af elever fra lavindkomstfamilier og med ufaglærte forældre.
-
Blandt elever med skoleskift fra en folkeskole til privatskole er der en overrepræsentation af elever fra højindkomstfamilier og med forældre med universitetsuddannelser.
-
Elever med skoleskift fra en privatskole til en folkeskole har flere diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
-
Elever med skoleskift fra en folkeskole til en privatskole har færre diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end andre folkeskoleelever.
Hvis ikke privatskolerne var subsidierede, ville jeg nok ikke have råd til at have dem i privatskole, hvilket ville betyde, at de skulle gå på en skole med ufatteligt dårligt miljø og mobning.
Ideen er vel at de ikke ville have et så ufatteligt dårligt miljø og mobning, hvis ressourcerne faktisk blev brugt til at sikre at folkeskolen var god. Derudover synes jeg også at skolerne skal sættes langt mere fri, så de kan udforske de alternative pædagogiske retninger du snakker om, helt frit og uden topstyring fra regeringen.
Men vil ophør af tilskud til privatskolerne ikke kun medføre et endnu større skel mellem dem der har råd og dem der ikke har?
Pointen er vel at man ikke behøver "have råd" til en god skole, for folkeskolen er selvfølgelig god. Lige nu bliver folkeskolen værre af at folk sender deres børn væk. Den udvikling skal stoppe. Der vil selvfølgelig altid være nogle superrige mennesker der sender deres børn på meget dyre skoler, men det synes jeg ikke skal være normen. Man skal ikke stå mellem valget om en god skole for X antal kroner eller en gratis dårlig skole. Det er lidt ligesom vores sundhedssystem - alle skal have adgang til god sundhedsservice. Der vil altid være nogen der går til privathospitaler og den slags, men det skal ikke være normen.
Men lige nu, er min oplevelse, at virkeligheden ofte er et valg mellem en dårlig gratis skole eller en god betalt skole. At fjerne tilskuddet nu vil ikke fikse det problem, men bare fastlåse børn i en dårlig skolegang, sådan som jeg ser det. Pengene til bedring af folkeskolen skal komme et andet sted fra, som minimum indtil der kan tilbydes et overordnet god alternativ til at sende sine børn på privatskole. Jeg er med på der er gode folkeskoler, men det er ikke normen.
Personligt køber jeg ikke præmissen om folkeskolerne er blevet dårlige fordi ressourcefamilierne flytter - ressourcefamilierne rykker fordi de er dårlige allerede. Derfra bliver det så en selvforstærkende effekt, MEN vi kan ikke bede nogle forældre om at "genopbygge" folkeskolen på bekostning af deres barns trivsel. Folkeskolen skal fungere før vi (vis vi overhoved skal) gøre privatskoler mindre økonomisk tilgængelige.
folkeskolerne er blevet dårlige fordi ressourcefamilierne flytter - ressourcefamilierne rykker fordi de er dårlige allerede.
Det er klart en ond cirkel, men vi er nødt til at få stoppet flugten for at forbedre tilstanden.
MEN vi kan ikke bede nogle forældre om at “genopbygge” folkeskolen på bekostning af deres barns trivsel.
Det er da præcis det vi beder rigtig mange forældre om at gøre lige nu, altså alle de forældre der ikke har ressourcerne til at sende deres børn i privatskole? Jeg synes det er lidt for nemt at sige at folkeskolen skal forbedres af alle de fattige forældres børn før alle de ressourcestærke børn vil komme tilbage. Det synes jeg ikke er en fair fordeling af opgaven - det kan ikke passe at de ressourcestærke ikke skal bidrage til at forbedre folkeskolen og at opgaven og ansvaret med at forbedre den falder på de fattige familier der er "efterladt" tilbage i folkeskolen. De brede skuldre må bære mest, tænker jeg.
At fjerne tilskuddet nu vil ikke fikse det problem
Som jeg også skrev til Klorofyl, det er klart at man ikke bare med et snuptag kan fjerne bidraget. Det skulle nok ske over en længere årrække, på en måde der sikrer at de børn der går i privatskoler lige nu kan fortsætte med at gå der til de er færdige.
Jeg synes det er lidt for nemt at sige at folkeskolen skal forbedres af alle de fattige forældres børn før alle de ressourcestærke børn vil komme tilbage. Det synes jeg ikke er en fair fordeling af opgaven.
Jeg ikke uenig. Min pointe er mere at jeg synes det er forkert fokus HVEM der er i skolen, og gøre det til problemet, istedet for rammen. Det ikke børnenes ansvar at opbygge folkeskolen, uanset ressourcer. Vi bør snakke uddannelse/efteruddannelse, ressource fordeling, rammerne for lærerne, de fysiske rammer, pensum, kulturen, forråelse og udbrændthed og at forbygge det mm.
Børn vil det godt, forældre vil det godt for deres børn - de er ikke problemet. Deres adfærd er et symptom. Vi skal stoppe med at snakke symptomer og behandle sygdommen. INGEN bør blive i et sygt miljø.
Lige nu er folkeskolen bare ikke frisat. Og hvis den skulle bliver det, vil det nok tage mange, mange år at ændre den aktuelle kultur og måde at drifte skolerne på.
Tror faktisk vi har haft denne samtale før i en anden tråd for et godt stykke tid siden :)
Men noget af det smukke ved fri- og privatskoler, er også at forældrene ikke bare er kunder. De er faktisk medskabere af indholdet. At forældrene er medskabere af privatskolerne, og at privatskolerne har meget større pædagogisk frihed, gør at der kommer mange forskellige slags skoler rundt omkring. Vil vi have ensrettede standardiserede børn der alle har modtaget samme uddannelsesmæssige indhold de første 9 skoleår, eller er det i virkeligheden højere kvalitet med diversificering af vores skolesystem? Har samfundet egentlig ikke bare godt af at vi spyttet mennesker ud med lidt forskellige programmering? Folkeskolen er java, privatskolerne er rust. Hvad vil du helst have? Jeg er med på at jeg lægger ord i din mund. Du skriver jo netop at du synes at folkeskolen skal sættes fri. Vil dog holde fast i, at selvom vi satte folkeskolen fri i morgen, vil der nok gå mange år før vi ser en reel ændring. Derfor tror jeg at privatskolerne som skolesystemet er nu, bidrager med mere mere godt end de tilføjer negativt. Måske er løsningen at subsidiere privatskolerne 100%, så der er fuldkommen lighed for skolevalg.
Jeg har ingen illusion om at det kan ændres hurtigt. Det ville nok tage mange år at gøre op med. Men den der frihed og det med at forældrene er medskabere og ikke bare kunder, det synes jeg jo dybest set at folkeskolen også skal have.
Jeg er egentlig enig i, at privatskolerne ikke burde modtage statsstøtte, men det skal nok gøres over en årrække hvor støtten udfases. Hvis man trækker støtten fra den ene dag til den anden vil det skabe en flodbølge af elever ind i folkeskolen som de på ingen måde kan håndtere eller finde fysisk plads til, det vil tage flere år at klargøre folkeskolerne til at modtage så mange elever.
For at trække i den anden retning end de typiske kommentarer, så går begge mine børn på en dejlig folkeskole. Der er ingen problemer i deres klasser og de nyder at gå i skole. Min søn blev taget hånd om i 5-6. klasse da han var lidt i vildrede om hvor han hørte til, og han klarer sig idag enormt godt i 9.klasse. Det pigefnidder der har været i min datters klasse, er der også blevet taget fint hånd om, med indsats fra SAK (Styrkelse Af Klassefællesskabet), et lokalt team af lærere, psykologer og pædagoger, der tager rundt på kommueskolerne og hjælper med problemer. En meget positiv oplevelse af folkeskolen herfra. Jeg anerkender fuldt at det ikke er sådan i alle tilfælde, men synes alligevel at folkeskolen fortjener anerkendelse og skulderklap. Skud ud til alle de lærere og pædagoger der dagligt kæmper for at give vores børn en dejlig folkeskole.
Virkelig fedt at høre om de gode eksempler også! De negative historier kommer nemt til at fylde mest.
Hvor stor er den skole dine børn går på? Det virker oftest som om det er de meget store skoler med 3 eller flere spor hvor det kører af sporet.
Det er en 3 sporet skole, men min datter går i D så enkelte årgange har 4 spor. :)
Super at høre det også kan fungere på de store skoler.
Opdagede igår, at selvom en elev fra et skoledistrikt aldrig har gået på den lokale folkeskole men fx er i et specialtilbud, så er det stadig distriktsskolen der skal betale udgifterne. På vores lokale folkeskole er det 20% af budgettet der går til børn der ikke går på skolen, og udgifterne bare stiger og stiger.
Så giver man fandeme heller ikke folkeskolen en chance. De gode elever fra stærke hjem tager på privatskole og man mister indtægter for dem, og de elever der har det skidt skifter skole men man skal stadig betale regningen.
Det er sandt. Det er også derfor at voldelige elever ikke bliver smidt ud af skolen mens fredelige elever ofte vælger at skifte skole. Så en eller to elever kan terrorisere en hel klasse uden konsekvenser fordi skolen er bundet på hænder og fødder i forhold til at gøre noget. Samtidig vælger resoursestærke familier folkeskolen fra hvilket også bidrager til en øget ulighed i samfundet. Ideen med folkeskolen var jo at børn fra alle lag i samfundet skulle kunne mødes på ligefod i folkeskolen og de stærke elever kunne hjælpe med at løfte de svage elever. Men takket være skolereformerne og spareøvelserne vi har haft de sidste 20 år, så har vi smadret pointen med folkeskolen. Det er heller ikke for sjovt at skolelærere går ned med stress på stribe i folkeskolen. De vil så gerne de børn, men de er bundet på hænder og fødder fordi regeringerne i 20 år mente de kunne drive folkeskolen bedre end eksperterne.
Og så var centraliseringen også en katastrofe for alle lokalsamfund og deres skoletilbud, men sådan må det jo være, når man hellere vil give skattelettelser til de rigeste end investere i det samfund man selv nød godt af i sin egen opvækst. Nu kan vi så sidde her og se konsekvenserne af de valg der blev taget mens de der vidste noget om det skreg op og forsøgte at forklare hvilken virkelighed vi gik imøde hvis vi fortsatte ned ad den vej.
Det mest ironiske er at det er langt dyrere for samfundet at smadre børns chancer for en god skolegang. De bliver jo voksne en dag og mange af dem der måske havde haft en chance hvis der var et ordentligt specialtilbud til dem, går tabt i samfundet og koster os langt flere penge end de ville have gjort, hvis vi havde grebet dem, mens de stadig havde en chance.
Det er virkelig interresant, men kommer ikke midler fra kommmune/stat for, at dække. Fx hvis der skal ekstra pædagog/lærer til?
De kommer fra den lokale folkeskoles budget. Det er helt skørt.
Det er jeg enig i, det er jo ikke sådan det burde være. Det virker virkelig skørt
Vi mister vores samfund- Langsomt, men sikkert. Vi skal nok få udhulet det hele i min levetid, indtil det eneste der står tilbage er hyper-individualisme og et bureaukratisk system der ikke kan tælle til 10.
Vi er selv i gang med et forløb med at starte vores ældste op på privatskole mindre end et år efter han begyndte i den lokale folkeskole. I store træk fungerer det godt socialt, men samtidig er der allerede nu problemer med slagsmål og uro i klasserne (og ikke mindst i SFOen). Rammerne er ikke gode nok - udhulet af reformer og nedskæringer - og indskolingsledelsen magter ikke at løfte deres opgave. Personligt vil jeg være trist over at skulle vælge folkeskolen fra (også på grund af forankring i nærområdet etc.), men det vigtigste er børnenes trivsel på sigt. Og den tror jeg ikke kan sikres i den lokale folkeskole.