Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Du har ret i, at verden aldrig har været et sted, hvor magt ikke har spillet en afgørende rolle. Historien er fyldt med eksempler på, at de stærkeste har sat dagsordenen, og at internationale regler ofte har været fleksible, når det passer de magtfulde. Det er ikke et nyt fænomen, at imperier handler ud fra egeninteresse og ja, EU er måske et af de mere "impotente" imperier i dag, hvis man ser på vores manglende evne til at handle beslutsomt og samlet. Men der er et vigtigt spørgsmål, der melder sig: Hvis vi accepterer, at "magt giver ret", hvor sætter vi så grænsen for, hvad magt må bruges til? Hvis magt er det eneste, der tæller, så er der intet til hinder for, at den stærkeste kan gøre, hvad de vil, uanset om det er at starte krige, undertrykke befolkninger eller ignorere klimakrisen. Det er en farlig vej, for den fører os væk fra idéen om, at der findes fælles værdier, retfærdighed og ansvar, som også de stærkeste bør forholde sig til. Og hvem definerer den magt internt?
Du nævner, at vi bør fokusere på at sikre vores energiforsyning og grænser, og at flygtningestrømme kan være en "god øvelse" for vores militær. Men hvad er prisen for den tankegang? Hvis vi ser flygtninge som en trussel, der skal holdes væk med magt, mister vi vores humanitet. Vi kan ikke på den ene side tale om europæiske værdier som demokrati, menneskerettigheder og solidaritet, og på den anden side behandle flygtninge som en militær øvelse. Det er en modsigelse, der i sidste ende undergraver vores egen legitimitet.
Jeg er enig i, at Europa må blive stærkere, både økonomisk og militært. Men styrke bør ikke kun handle om at kunne true eller forsvare sig. Det bør også handle om at skabe en verden, hvor regler og retfærdighed betyder noget, selv for de stærkeste. Hvis vi bare kopierer USA’s magtspil, ender vi med at blive en ny udgave af det samme problem.
Hvis magt er det eneste, der tæller, så kunne man jo spørge: Hvorfor så overhovedet have en velfærdsstat? Hvorfor betale skat til fællesskabet, hvis den stærkeste alligevel bare kan tage, hvad de vil? Hvis vi accepterer, at "magt giver ret", så er der jo ingen grund til at opretholde nogen form for solidaritet eller fælles ansvar, hverken nationalt eller internationalt. Men det er vel netop dét, der gør os til mere end bare et imperie? At vi vælger at tage hensyn, selv når vi har magten til ikke at gøre det. Men måske handler det i virkeligheden om, at vi sammen definerer, hvad magt er, og hvordan vi bruger den for det fælles bedste. For magt behøver ikke kun at være undertrykkelse eller kontrol. Det kan også være evnen til at skabe tryghed, retfærdighed og bæredygtige løsninger. Et Europa, der samler sig om fælles værdier, kan bruge sin magt til at forme en verden, hvor ingen behøver at frygte den stærkeste fordi den stærkeste også tager ansvar.
Så lad os tage diskussionen videre: Hvordan ser du for dig, at et Europa, der kun handler ud fra magt, adskiller sig fra et Europa, der også insisterer på retfærdighed og fælles regler?
Først og fremmest er det vigtigt at klargøre, at der ikke findes universelle værdier. Idealer og værdier er uadskillelige fra de(t) lokale folk, der har kommet frem til dem. Humanisme er fx på ingen måde en universel værdisamling. Det er næsten eksklusivt en vesteuropæisk værdisamling, fordi det var dér den opstod.
Magt defineres gennem magt. Den stærkeste bestemmer. Det gælder også internt. Før i tiden var borgerkrige midlet til at bestemme magrfordelingen. I dag bruger vi bare demokratiet som en proxy for borgerkrige.
Menneskerettighederne og soldaritet er en fejltagelse vi bør lægge bag os. Ikke bare dem vi har nu, men selve konceptet om menneskerettigheder og international retsorden i sig selv. De har vist sig at være selvindbildning.
Som vi var inde over før, er det dem med magt, der bestemmer. Polakkerne har magten i Polen, så de kan gøre hvad de vil inden for deres grænser. Derfor ser vi dem igen og igen slippe uskadt for at bryde menneakeretrigheder: fordi deres magt er virkelig og menneskerettigheder en dejlig fiktion. Virkelighed vil altid trumfe tro og overbevisning. Det burde vi på nuværende tidspunkt have lært af Aristoteles.
Vi kan og skal kun kæmpe for de regler, vi selv ønsker implementeret. Jeg tænker fx ikke du ønsker at vi implementere sharia eller tilsvarende fremmede regler og værdier.
Vi skal heller ikke have en velfærdsstat. Det er bare hvad vi ønsker lige nu. Hvis vi får andre behov senere, så kan det være vi ønsker at afskaffe den.
Tryghed og bæredygtighed udspringer begge af magt. USA's overlegne magt har skabt snart 100 år værd af tryghed og sikkerhed for dens allierede. Nu vil de ikke længere have den rolle, så vi må selv skaffe os magt. Bæredygtighed kræver ogaå magt, nemlig magten til at sikre den bæredygtige infrastruktur og de resurser og arealer, det påkræver.
Når ikke at skrive mere lige nu pga. arbejde.
Det er også en spændende debat vi har gang i ;) det kan skrives meget, for du har ret i, at forskellige typer magt er en grundlæggende faktor for verden både mellem nationer og internt i samfund. Og ja, historisk set har den stærkeste altid sat reglerne, uanset om det var gennem krig, diplomati eller økonomisk dominans. Men det betyder ikke, at vi absolut må acceptere, at magt er det eneste, der tæller og fortsætte med samme middel. Fordi hvis vi gør det, så mener jeg virkelig vi mister noget fundamentalt: Troen på, at vi kan skabe et samfund, der er bedre end bare "den stærkestes ret".
Du skriver, at menneskerettigheder og international ret er en "selvindbildning" en fiktion, der ikke holder i den virkelige verden. Og selvom jeg ikke deler din vinkel, har du ret i at retfærdighed og de her menneskeskabte spilleregler er ikke naturlov. Den skal kæmpes for, opretholdes og forsvares. Men det betyder ikke, at den er værdiløs?. Tværtimod er det da netop meget nødvændigt fordi verden er drevet af magt, at vi har brug for idealer, regler og institutioner, der kan sætte grænser for magtens misbrug.
Du nævner Polen som eksempel: De bryder menneskerettighederne, fordi de har magten til det. Altså du behøver ikke engang se ud fra vores eget lille smørhul, Danmark har brudt diverse menneskerettigheder. Men netop derfor, har vi brug for en stærkere, mere forenet Europa, ja selv verden, ikke for at påtvinge "dem der bryder" vores værdier, men for at sikre, at magt ikke bliver misbrugt, på en måde, der undergraver de værdier, vi selv har valgt at bygge vores samfund på. Hvis vi opgiver troen på, at der findes fælles regler, så efterlader vi verden til ren magtpolitik og så vinder de stærkeste altid, uanset hvor urimelige eller brutale de er.
Du har også ret i, at velfærdsstaten, demokratiet og menneskerettighederne ikke er evige eller universelle. Men den form for magt USA bruger pt eller har brugt er ej heller universelt eller evig! De rettigheder vi sammen har udarbejdet er noget, vi har valgt og noget, vi må vedligeholde. Men det betyder ikke, at de er "bare noget, vi ønsker lige nu". De er resultatet af århundreders kamp for retfærdighed, frihed og værdighed og hvis vi opgiver dem for magtmisbrug, så efterlader vi os selv uden noget som helst at stå imod magtens vilkårlighed.
Jeg tror ikke, vi skal opgive idealerne. Jeg tror, vi skal kæmpe for dem, fordi de er det eneste, der viser vi kan stå samlet imod en verden, hvor den stærkeste bare gør, som de vil. Og det er en verden, jeg ikke ønsker at leve i.